Koncerter

RIGA - OPEN AIR: Sylvester Larsen

Fri entré
Dato
13.06.2025
Koncertstart
17:00
Sylvester Larsen indtager scenen til RIGA OPEN AIR med sit nyeste album Sætter ild til natten. En koncert, der hylder den håndspillede, autentiske musik og sætter fokus på det nærvær, som kun opstår, når et stærkt hold af musikere spiller sammen i øjeblikket.

Med sit niende soloalbum har Sylvester bevidst fravalgt digitale hjælpemidler i indspilningsprocessen. Click track blev droppet, og musikken blev i stedet skabt med en spontanitet og spilleglæde, der leder tankerne tilbage til 70’ernes legendariske rockproduktioner. Den samme energi og umiddelbarhed kan publikum se frem til, når Sylvester går på scenen.

En koncert med nerve og nærvær
Sylvester Larsen har gennem årene markeret sig som en af Danmarks mest originale sangskrivere med en lyd, der trækker tråde til klassiske navne som Supertramp, Stevie Wonder og Billy Joel. Hans tekster kredser om store spørgsmål i en tid, hvor teknologi og digitalisering fylder mere end nogensinde før.

Sange som Ekko og Imperium stiller skarpt på menneskets forhold til den digitale verden – fra den unge, der opsluges af sin virtuelle identitet, til refleksioner over teknologiens magt og konsekvenser. Samtidig rummer koncerten også mere opløftende øjeblikke, hvor musikken skaber fællesskab og fejrer det liv, vi har lige nu.

----

Fredag d. 13. juni 2025 kl. 17.00
Entré: gratis
Koncerten er udendørs – der vil være begrænset antal borde/stole, vi anbefaler at I medbringer et tæppe så i kan sidde på vores amfi. 

Der kan købes snacks og drikkevarer i baren.