19.30
Denne aften indtager Kinddans, Lizzie Nielsen og JaJaJas scenen.
Som sædvanlig er det vores værtinde Solveig Lindelof der tager os i hånden, og guider publikum igennem en flot musikalsk aften.
--------------------------------------
• Døre: 19.30 / Koncertstart: 20.00
• Fri entré
• Strungesalen, Kulturhus Risbjerggaard
--------------------------------------
Kinddans:
Det spirende pop-rock-band, KINDDANS, er en nyskabende og energisk sammensætning på den danske musikscene.
Med inspiration fra ikoniske kunstnere som TV-2 og Tim Christensen, har de udviklet en unik lyd, der kombinerer stærke melodier med tankevækkende tekster. De skriver håbefulde danske sange om at finde ro i den travle hverdag, da mange har svært ved at gøre netop dette.
Deres musikalske stil er præget af traditionelle pop/rock-elementer og moderne musikalske indflydelser, hvilket giver deres sange en tidløs kvalitet.
Til koncerter byder de, med beskueren, hverdagen op til dans, og spytter den direkte i ansigtet. Med en intens og nærværende sceneoptræden skaber de en stærk forbindelse med publikum, hvilket gør hver koncert til en uforglemmelig oplevelse.
Deres musik er samtidig et åndehul af fortællinger, hvor de sammen med publikum overkommer alt fra småt til stort. Med en kombination af lyrisk dybde og musikalsk innovation formår KINDDANS at fange lytterens opmærksomhed og efterlade et varigt indtryk.
Lizzie Nielsen:
Skotsk/dansk Lizzie Nielsen laver iørefaldende folk-inspireret pop-rock, og med sine ærlige tekster åbner hun sin verden for dem, der lytter.
Med sange om savn, håb, tvivl og sårbarhed, koblet sammen med et lydunivers, der guider dig gennem de skotske bjerge, smelter hendes guitar og enestående vokal sammen ubesværet.
At høre Lizzies poetiske, og samtidig jordnære tekster, føles som at lytte til en nær ven, og selvom hendes musikalske referencer er både gamle og nye, føles musikken tidløs.
JaJaJas:
En hvirvelvind af elektronisk pop!
Den aarhusianske trio JaJaJas bringer en ny, frisk energi til den elektroniske popscene. Med deres unikke lydunivers, hvor kraftfulde synthesizere møder energiske trommer og pulserende basgange, skaber de en lyd, der straks fanger opmærksomheden. Bandet startede i 2023 og er nu klar til at finde deres plads i musikkens verden.
JaJaJas formår at omsætte hverdagens dilemmaer og tanker til musikalske oplevelser, der både udfordrer og beriger. Deres tekster kombinerer abstrakte billeder med genkendelige hverdagsscenarier, hvilket gør musikken relaterbar og dybt følelsesladet.