19:30
Nu er vi så heldige at få en af de senere års mest fremadstormende, unge danske musikere forbi RIGA i Hvidovre, når Dopha den 30. november 2024 spiller en helt intim og akustisk koncert foran et siddende publikum.
Vi glæder os til at kunne præsentere denne enestående oplevelse.
En af de senere års mest succesfulde, unge danske musikere, Dopha, spiller en række eksklusive akustiske duo-koncerter til efteråret og besøger blandt andet RIGA i Hvidovre.
I forbindelse med Dophas udsolgte koncerter på Bremen i København, Musikhuset i Aarhus og Turbinen i Randers, valgte Dopha at spille support for sig selv i et helt intimt akustisk setup. Her spillede hun en stribe akustiske og kun halvt færdige sange - for første gang på dansk.
"Det skaber en helt særlig stemning at spille sine sange akustisk for et publikum," siger Dopha. Netop denne stemning ønsker hun at genskabe til efteråret, når hun tager på akustisk duo-turné sammen med guitarist Nicholas Kincaid på nogle få, udvalgte danske spillesteder.
I mellemtiden er skitserne blevet færdige, og forud for koncerterne udgiver Dopha også en dansksproget single, "Puff", der udkommer den 7. juni 2024.
Dopha har deltaget i den seneste sæson af Toppen Af Poppen, og hendes fortolkninger fra programmet er allerede blevet streamet over 700.000 gange. Hun har spillet koncerter landet over, herunder på Roskilde Festival. Hendes tætpakkede livekalender og flere top 5-placeringer på dansk radio har også resulteret i en kåring som ’Årets Talent’ ved Carl Prisen, en nominering til ’P3 Talent’ og en nominering som ’Årets Nye Danske Livenavn’ ved DMA.
Vi glæder os til at kunne præsentere en af landets mest spændende unge sangerinder, når Dopha lægger vejen forbi RIGA.
----
Lørdag d. 30. november 2024 kl. 20.00
Forsalg: 220,- + gebyr
Dørsalg: 250,-
Dørene åbner 30 minutter før showstart
Unr. Siddepladser